Oprettet: 10-06-2021 14:37:15
Battlefield 2042 vender tilbage til de gode gamle tider ved at gå ind i den nærmeste fremtid ligesom de bedste spil i serien i følge min mening (Battlefield 3, Battlefield 4 og Battlefield Bad Company 2) Slut er det med de forskellige verdenskrige og ind med det DICE gør bedst, moderne krig, levolution og store baner! Traileren ser meget lovende ud og jeg håber sådan at de retter skuden op, da jeg ikke er imponeret over de to sidste spil EA har spyttet ud.
Traileren til Battlefield 2042 er virkelig fed og den rammer alle de rigtige punkter, jeg ser meget frem til at se mere! Det eneste der kan gøre mig lidt nervøs er robot hunden man ser i starten af traileren da jeg ikke håber det er for meget fremtid, de kan dog gøre det cool hvis den ikke bliver alt for god sådan lidt lige som SUAV fra Battlefield 4. Jeg er til gengæld helt med på tornadoen og jeg er spændt på at se hvordan den ændre banen og spillestilen.
Også fint at de lige giver et lille "Nod" til Eject RPG Jet kill som blev populært i Battlefield 3.
Battlefield 2042 udkommer d. 23 oktober 2021 og i slutningen af traileren annoncere de at de vil lægge en gameplay trailer ud d. 13 juni. Måske til Xbox & Bethesda Games Showcase?
Hvad siger du? er du lige så hyped på det nye Battlefield som alle andre inklusiv mig selv. eller er du mere til de to sidste spil?