Ingen varer
Da en ung svindler, en pensioneret bankrøver og en skræmmende psykopat pludselig befinder sig blandt de værste elementer i den kriminelle underverden, den amerikanske regering og underholdningsindustrien, må de gennemføre en række farlige kup for at overleve i en nådesløs by, hvor de ikke kan stole på nogen, mindst af alt hinanden.
Grand Theft Auto V til pc tilbyder spillerne muligheden for at udforske den prisvindende verden i Los Santos og Blaine County i opløsninger på 4k og derover, såvel som chancen for at opleve spillet med en hastighed på 60 frames i sekundet.
PC-versionen af Grand Theft Auto V og Grand Theft Auto Online indeholder First Person Mode, som giver spillerne chancen for at udforske den fantastisk detaljerede verden i Los Santos og Blaine County på en helt ny måde.
Grand Theft Auto V til pc inkluderer også Grand Theft Auto Online med understøttelse af 30 spillere og to tilskuere. Grand Theft Auto Online til pc inkluderer alle spilopgraderinger og Rockstar-produceret indhold udgivet siden lanceringen af Grand Theft Auto Online, deriblandt Heists- og Adversary-spiltyperne.
Spillet giver spillerne en lang række pc-specifikke valgmuligheder, inklusive mere end 25 forskellige indstillinger for teksturkvalitet, skygger, tessellation, anti-aliasing og meget mere, samt understøttelse af og omfattende indstillinger for styring med mus og tastatur. Der er også en indstilling for befolkningstæthed, der styrer bil- og fodgængertrafik, samt understøttelse af to og tre skærme og controllere og 3D-kompatibilitet.
Grand Theft Auto V til pc rummer også debuten af Rockstar Editor, en omfattende serie af kreative redskaber, der giver spillerne mulighed for hurtigt og let at optage, redigere og dele spilscener fra Grand Theft Auto V og Grand Theft Auto Online. Rockstar Editors Director Mode giver spillerne mulighed for at skabe deres helt egne scener med prominente personer fra spillets historie, fodgængere og endda også dyr. Ud over avanceret kamerastyring og redigeringseffekter, deriblandt fast og slow motion samt adskillige kamerafiltre, kan spillerne tilføje deres egen musik med sange fra GTAV-radiostationerne eller dynamisk styre spillets underlægningsmusiks intensitet. Færdige videoer kan uploades direkte fra Rockstar Editor til YouTube og Rockstar Games Social Club, så de let kan deles.
Soundtrack-musikerne The Alchemist og Oh No vender tilbage som værter på den nye radiostation, The Lab FM. Stationen byder på ny og eksklusiv musik fra producer-duoen baseret på og inspireret af spillets originale soundtrack. Gæstemusikere inkluderer Earl Sweatshirt, Freddie Gibbs, Little Dragon, Killer Mike, Sam Herring fra Future Islands og mange flere. Spillere kan også tage på opdagelse i Los Santos og Blaine County, mens de nyder deres egen musik via Self Radio, en ny radiostation der kan afspille spillernes egne soundtracks.
Oplev den ultimative udgave af GTAV med grafiske og tekniske forbedringer, som giver en forbløffende ny detaljeringsgrad, et avanceret videoredigeringsprogram til at skabe film i spillet og en stærkt opgraderet GTA Online med adgang til alle de seneste fartøjer og gameplay fra vores løbende serie af gratis opdateringer, bl.a. den nye Import/Export-opdatering.
Ammu-Nation rammer altid plet – Byens gader er ikke sikre, især ikke for dem med penge på lommen. Vi anbefaler derfor at tage et kig forbi Ammu-Nation for at investere din nyerhvervede formue i et mindre (eller større) arsenal i GTA V.
Hey, smukke pige, kom ind i min Infernus! – Los Santos er et riiimeligt stort sted. Med en verden der er større end GTA: San Andreas, Grand Theft Auto IV og Red Dead Redemption lagt sammen, vil du hurtigt komme til at savne et sæt hjul til at farte dig rundt.
Flyv tæt på solen – Bliver du træt af trafikpropper, bandeskyderier og road trips, kan du også smide en kuffert fuld af hvidvaskede penge efter et utal at luftbårne fartøjer i Grand Theft Auto V.
Du får en dusør! Og du får en dusør! Og du får en dusør! – De siger at penge ikke kan købe lykke, og hvis dyre jakkesæt og funklende sportsvogne ikke gør noget for dig, er der også andre… udløb. De siger at mennesket er den farligste jæger, og den slags ting burde belønnes, ikke?
Køb hangaren i Los Santos International-lufthavnen – Ejendomsmarkedet er i krise, så det kan kun gå opad! Du får også brug for et sted til at opbevare din flåde af jetfly og kamphelikoptere. Eller i hvert fald dit 30 år gamle propelfly…